STort tillykke til vores instruktører
Dygtige, engagerede instruktører hænger ikke på træerne. Derfor skal vi huske på at påskønne de ildsjæle, der danner fundamentet for vores forening. I 2020 var det ikke muligt at mødes fysisk til den hyldest, vi giver vores jubilarer til den årlige DHG-opvisning, og det blev desværre heller ikke tilfældet denne sæson. Til gengæld markerede vi milepælene 5, 15 og 25 år for en række af vores fantastiske instruktører til vores seneste instruktørmøde, hvor det igen var muligt at samles.
Tillykke til vores dygtige instruktører
Foreningen vil gerne sige et særligt tak for jeres engagement, ildhu og begejstring for gymnastikken gennem de sidste (mange) år til:
Birgit Pauli: 25 års jubilæum
Linda Wogelius: 15 år
Louise Skytte Andersen: 15 år
Charlotte Stubberup: 15 år
Maja Lohman: 5 (+1) år
Lisa Pauli: 5 (+1) år
Jette Bøgh: 5 år
Anna Them Steffensen: 5 år
Læs her Bestyrelsens skriv om Birgit Paulis indsats i DHG Gymnastik gennem de seneste 25 år
Birgits 25 års Jubilæum siden 1996
Som ganske ung startede du som gymnast i DHG, som dengang hed Dalum Hjallese Gymnastikforening. Du gik på det ”lilla” hold, men avancerede dig snart til at komme på junior grand prix holdet. Dengang var der ikke så mange grand prix hold, med aldersopdeling, som der er i dag. Dengang hed det Junior og Senior.
Du forsatte som senior, og som man kan se på et af vores billeder i Klubhuset, så var du iklædt en fantastisk flot gymnastikdragt.
Tiden gik, og på et tidspunkt var tiden inde til, at du selv skulle blive instruktør.
I 1996 havde du unge piger fra 15 år. I 1997 piger 9-14 år, som jeg mener, du overtog efter mig. Siden har du haft jazztøserne, piger 5-7 år (med lidt forskellig aldersinddeling)/MGP piger. I 2001 fik du Forældre/barn, så en pause, men siden 2013 har du stået ved med dette hold. Dit hjerte har måske primært banket for børn, og ikke mindst krudtuglerne, som du har haft siden 1999, hvor de først hed puslinge, så spilopperne og sidst, som i dag, krudtuglerne.
Du har en fantastisk evne til at få dine ”børn” og ikke mindst forældre, til at være med på de opgaver, som du præsenterer for disse hold. Du har altid nogle spændende temaer og så skal outfittet selvfølgelig også passe til temaet. Og derfor, selvfølgelig, er du selv kreatør for den fine påklædning børnene træder frem i. Med det rette outfit er det meget nemmere at leve sig ind i emnet.
Måske du har været lidt længe om at komme med på noderne med hensyn til, hvordan din musik skulle bruges til DHG-opvisninger. Jeg kender et par musikpassere, som indimellem har trukket sig lidt i håret, når du lagde alle dine CD’er frem, og de skulle finde det rigtige nummer.
Kære Birgit.
Du har formået at skabe en stil, som er din, og den skal der ikke røres ved. Du er positiv og ser helst, at ting forbliver positive. Dermed ikke sagt, at du ikke godt kan tage en anden maske på, hvis noget bliver lidt for broget.
Du har nu formået at give dine egenskaber fra dig gennem 25 år som instruktør. Vi håber ikke, at denne milepæl får dig til at føle dig gammel i faget – jeg vil nærmere sige, du har erfaring – og som ikke er en dårlig egenskab. Ligeledes formår du at inddrage nye instruktører i gymnastikkens og ikke mindst i DHG’s ånd og hjemsted. Bliv ved med det.
Du ønskes hermed hjertelig tillykke med dit 25 års Jubilæum.
Mange hilsner
Bestyrelsen i DHG Gymnastik.