GLÆDELIG JUL & GODT NYTÅR
Tak for opbakningen i 2020
2020 har bestemt ikke været et normalt år – heller ikke i vores lokale gymnastikforening. Vi måtte lukke ned i foråret, og nu kører vi på med diverse restriktioner. Men én ting er sikkert – alle de frivillige i foreningen gør et kæmpe stykke arbejde og en kæmpe forskel. Desværre kom der den 7. december nye, skærpede restriktioner for Odense, som indtil videre gælder frem til den 3. januar 2021.
Det er svært at navigere i alle restriktionerne i disse tider, og der bliver stillet store og omskiftelige krav. Derfor håber vi, at I fortsat vil støtte op om foreningen ved at være medlemmer her. Vi ved, at vi lige nu ikke kan tilbyde de samme aktiviteter som tidligere og måske heller ikke lige så ofte.
Det at være en gymnastikforening handler om fællesskab, og derfor appellerer vi til jer om at støtte op om foreningen i disse svære tider. Dette er kun midlertidigt, og vi glæder os til at komme tilbage med fuld styrke, men det kan vi kun med jeres hjælp.
Vi er super glade for jeres påskønnelser, og vi gør alt for at holde flest mulige aktiviteter i gang. Alt foregår naturligvis Corona-sikkert.
Vi glæder os til at se jer i foreningen.
Med ønske om en dejlig jul og et fantastisk nytår
bestyrelsen
DHG Gymnastik