POUND FIT, ROCKOUT, WORKOUT

Release your inner rockstar – med Poundfit i DHG
Ved brug af letvægtstrommestikker og rytmer, der får pulsen op og booster energien kan du til Pound Fit tromme dig en bedre fysik og med garanti et smil på læben. Pound Fit er en af de seneste trends, og det vil vi naturligvis også tilbyde vores medlemmer.

Elsker du at slå dig løs til koncerter?
Så kom og tag styring over trommerne. Pound Fit kombinerer både cardio og styrke med yoga- og pilates-inspirerede øvelser, som foregår siddende, stående og liggende. Der er ingen hop. Med de specialdesignede Ripstix® får du derfor en særdeles effektiv træning for især ben, baller og core. Pound Fit er for udøvere på alle niveauer og for både mænd og kvinder i alle aldre.

På billederne ses nogle af DHG’s gymnaster prøve kræfter med disciplinen Pound Fit.

Tilmeld dig med det samme, eller kig forbi til en prøvetime
Holdet ledes af instruktør Helle Birck, som er ny instruktør i DHG Gymnastik, og træning finder sted mandage kl. 20.00-21.00 på Tingløkkeskolen i pigesalen. Bemærk, der er åbent for holdtilmelding – så vent ikke for længe med at tilmelde dig! Du er også altid velkommen til at kigge forbi til en prøvetime. Se mere om holdet under voksenhold.

Opdatering den 16. oktober: Holdet udgår desværre i denne sæson, da vi p.t. ikke har en træner til holdet. Vi arbejder på at få Pound Fit på programmet igen i næste sæson.