SOMMER-ACRO-HOLD, SKAL DU VÆRE MED?

Kom og vær med, når vi fra den 1. maj 2021 starter vores sommer acrohold op, hvor både drenge og piger i alderen seks år og opefter kan komme og prøve kræfter med akrobatikken.

Sportsacrobatik er en sportsgren, der byder på elementer af både balance, smidighed, styrke og ikke mindst tætte relationer på tværs af alder. Man arbejder typisk sammen i grupper af to eller tre og udfører balance- og tempomomenter.

Holdet træner hver mandag kl. 16.00-18.30 på Dalumskolen og ledes af Finn Hollænder og Andrea Bøgh Bonnemose, der også træner klubbens øvrige acro-hold.

Se mere info under Hold, og kontakt gerne instruktørerne, hvis du har spørgsmål.

Vi håber på at se en masse spirende acrobater!