Tillykke til årets leder i dalum idrætsring

Tillykke til vores dygtige instruktør, Josefine Hierath, der netop er blevet kåret som Årets leder af Dalum Idrætsring.

 

Josefine er blevet indstillet til prisen af sin forening med denne beskrivelse Josefine har siden 2009, hvor hun første gang startede med at have mikro grand prix hold, fortsat sin store interesse for Grand Prix Rytme Gymnastik.

I 2012 fik hun endnu et konkurrencehold – Mini GPR (Grand Prix Rytme). I 2013 slap hun mikro, hvorefter hun prøvede kræfterne af med Senior GPR. 2014 og 2015 blev de år, hvor Josefines idé med at lave en fødekæde af konkurrencehold gående fra mikro til junior/tweens, tog fat. I 2016 var Josefine, sammen med hjælpere, instruktør for mikro/mini mono – pige – junior og senior. En gymnastikrække, som både kræver tid, tålmodighed og ikke mindst interesse, entusiasme og bevidst målrettet træning. Josefines kæmpe interesse for konkurrencegymnastik har ført hende og sine hold til flere pladser i de 3 bedste rækker til FM og DM. Alle i Danmark kender Josefine, og hvad hun og hendes hold står for. Ja selv i udlandet, hvor Team Valiite opnåede at komme i finalerunden ved WM i æstetisk gymnastik i Helsinki i 2021, er Josefine respekteret. Josefine er også kendt for sin fantastiske koreografi af serier, hvor mange andre hold i DK køber deres serier af udenlandske koreografer. Interessen for AGG (Aesthetic Group Gymnastic) blev meget tidligt vakt, da det gav flere muligheder for at deltage i internationale konkurrencer, som bl.a. at kunne deltage i WM for grupper.

Selv siger Josefine om prisen:
“Jeg er meget stolt og beæret over at blive indstillet og få tildelt prisen som “Årets leder i Dalum idrætsring” .Når man lægger så mange timer i noget, er det dejligt at blive anderkendt og rost for sit arbejde. Tusinde tak til DHG gymnastik for at indstille mig, og tak til Dalum idrætsring for at tildele mig prisen – Den betyder meget!”
– Josefine Hierath, Instruktør i GPR og AGG.